Vedr. branden

Opdatering 24-01-2019
Gjensidige har endnu ikke behandlet sagen, da de stadig venter på brandundersøgelserne. De første meldinger fra forsikringsselskabet er imidlertid, at vi ikke skal forvente, at kundernes dæk (jeres dæk), er dækket af forsikringen i Gjensidige.

Det skyldes ifølge forsikringsselskabet, og til vores store overraskelse, at forsikringen ikke indeholder tredjemandsdækning (som vi havde hos tidligere forsikringsselskab). Vi har hyret advokatbistand for at hjælpe os i sagen og forhåbentlig også jer. Vor advokat oplyser, at vi skal bede jer anmelde tabet til jeres egen forsikring, hvor kaskoforsikring eller eventuelt indboforsikring bør dække jeres tab. Hvis I ikke har forsikringsdækning og mener I kan gøre et krav gældende overfor K2 auto, skal vi bede jer sende en mail til info@k2auto.dk med overskriften ”Erstatningskrav – hjul bortkommet ved brand”. I e-mailen bedes I specificere hvilke dæk, der har været til opbevaring, samt jeres forslag til erstatning, og vedhæfte eventuel dokumentation for kravets størrelse. Vi vil så se på sagen, tage dialogen med Gjensidige, og melde ud så snart vi kan. Hvis der ikke er forsikringsdækning hos Gjensidige vil vi sammen med vor advokat i hver enkelt sag vurdere om jeres eventuelle krav kan imødekommes. Vi håber at kunne melde tilbage med svar inden udgangen af marts 2019, men pt. afventer alle de brandtekniske undersøgelser, og før de er gennemført kan sagen ikke blive færdigbehandlet hos Gjensidige.

Med venlig hilsen
Advolat M.B.

Opdatering 09.01.2018
Jeg har modtaget mail fra Gjensidige, hvor de skriver at de venter på politiets rapport omkring branden, så de kan vide hvor stort omfanget af skaderne er. De vil selvfølgelig gerne vide hvad der er brændt ned, hvor meget, hvordan osv..

Politiet kan dog tage først komme igang med undersøgelsen af brandstedet på onsdag d. 16, da de skal bruge div. maskiner som ikke er ledige før d.16. Jeg vil fortsætte med at holde jer informeret på facebook og på hjemmesiden www.k2auto.dk
mvh Abdul

14.01.2018

Jeg har fået en hel del henvendelser fra fortvivlede kunder vedrørende opbevarede dæk og fælge. Det gennemgående spørgsmål er hvad de skal foretage sig mht. erstatning af deres dæk og fælge. Desværre kan jeg ikke finde energien eller koncentrationen til at besvare alle berettigede og forståelige spørgsmål endnu. Jeg er stadig i chok og er frustreret over branden og al den skade den har forvoldt på jeres hjul som i har betroet mig, skaderne på nabobygningen og følelsen af at miste alt hvad jeg har knoklet for de sidste par år.

Vi er forsikrede, men forsikringen venter på at brandstedet bliver frigivet af politiet, så de kan komme igang.
En del kunder har haft kontakt med deres eget forsikringsselskab indbo eller kasko forsikring som så ville dække. Hvis i har kontaktet jeres foirsikringsselskab mht erstatning vil jeg gerne bede jer dele oplevelsen på facebooksiden så det også kan hjælpe andre fortvivlede kunder.

Adreesen er https://www.facebook.com/k2auto2630/

Kære Kunde,

Det er med stor sorg at jeg må meddele at alt er brændt ned under branden natten til søndag. Vores dækhotel kunder behøver ikke blive kede af at deres dæk er gået bort da alle kunders hjulsæt er registrerede og forsikrede.
Jeg vil holde vores kunder opdateret her på hjemmesiden og vores facebookside løbende.

Jeg har idag formiddag haft et første møde med Gjensidige som vi er forsikret hos. De havde på daværende tidspunkt endnu ikke haft tid til at kigge på sagen, og jeg kan derfor ikke melde noget konkret ud til jer endnu, men vil holde jer opdateret såsnart jeg har nyt i sagen.

tusind tak for jeres tåmodighed

mvh Abdul